BØGER JEG SELV LÆSER

17-04-2020

Min læseoplevelse giver 🌺 🌺 🌺

Nogle gange blev jeg så forstyrret af personernes højtflyvende udsagn, der slet ikke passer til deres karakterer, som de ellers beskrives i romanen, at jeg måtte lægge bogen fra mig, lige sunde mig lidt for så at læse videre.

Vi er i Gelsted i en lille flække på Fyn, hvor Dinna bor sammen med sin mand, to sønner og den unge pige i huset, Maja.

Det er først og fremmest sproget, der bærer romanen. Det er letflydende - og ligetil. Det passer godt ind i fortællingen om jalousi, fordele og ulemper ved at bo i et lille samfund, børneopdragelse, kvinders vilkår, klasseforskelle og om den alligevel fælles usikkerhed over for forandringerne i verden uden for Gelsted. Utrygheden over -måske- krig banker tiltagende på, deler menneskenes syn på virkeligheden op, og stikker sit grimme fjæs helt ind i det lille samfund, der ikke længere kan være det Gelsted, som det var.Jeg ville gerne have set en 2´er for romanen slutter der, hvor den for alvor bliver spændende.

Udgivet på Gyldendal i 2007.

 

08-03-2020

ANMELDELSE: 🌺🌺🌺🌺🌺 (Jeg giver 5 ud af 5 blomster)

I nøjagtig 27timer og 53 minutter har jeg lyttet til Aksel Hundslevs oplæsning (stor ros til ham) af Haruki Murakamis roman, ”Trækopfuglenes Krønike” (oversat af Mette Holm og udgivet på forlaget KLIM)

Jeg er slet ikke færdig med at fordøje de mange lag, der rulles ud i denne storslåede fortælling om det narrative menneske. Det moderne menneskes mangel på nærvær? Om aldrig at kunne trænge helt ind i et andet menneskes sind, kende det fuldt ud. Seksualitetens kraft og magt. Om angsten ved tab, give slip på alt kendt for i stedet at skulle overgive sig til det absolut ukendte. For ad den vej at kunne genfødes som et udviklet menneske.

Om hvordan visse livsvilkår aldrig kan andet end lægge et menneske ensomt tilbage med at finde vejen ned og vejen op. Sætte sig helt ned på bunden af en brønd for der at forsøge at finde en vej ind til den anden og sig selv. Men at ændring af egen eksistens kun er noget, der skal ske i os selv. Ikke ved at forsøge at ændre på den anden. Vi skal lytte. Være nærværende. Og så kan vi kun håbe på, at den anden har lyst til at følge med.

Af og til må vi helt ned og suge grundvand før udvikling i os selv kan finde sted. Ja, jeg kan blive ved. Jeg tænkte undervejs ofte på Kirkegaards store fortællinger om netop angsten som både noget, der kan give frihed, men også kan gøre et menneske sygt. Og af og til tænkte jeg også: Fortæller Murakami os at: Lige præcis sådan her oplever et dybt deprimeret menneske, hvordan det er at forsvinde ind i nærpsykotisk tilstand? Blafre mellem virkelighed og uvirkelighed, til man ikke længere kan skelne de to ting fra hinanden? Smerten ved at opløses til noget uigenkendeligt?

Det er dynamik. Det er dig/mig og hvad bliver der af mig, hvis du forlader mig? Hvor bliver så jeg af? Hvad bliver jeg til? Kan jeg så overhovedet være? Kan jeg være uden nærvær? Det moderne menneskes tab af spejlbilleder i en tiltagende isoleret verden. Menneskers ens eksistentille følelser. Hvordan vores vilkår som mennesker samtidig er kun at kunne udvikles ved at spejle os i hinanden. Men at faren er ikke at kunne slippe den opståede fortælling igen, og at vi dermed kan forsvinde for os selv. Går i stå. Nuet, nærværet, de gensidige fortællinger. Og hvor angstprovokerende det kan være pludselig at skulle (gen)finde sig selv uden det vante billede hos en anden. Fordi du bliver forladt. Fordi fortællingen, den kendte, om dig og mig og dermed om mig forsvinder, når du går/dør.Men at der også netop deri ligger stor potentiale for at kunne udvikles.

Fortalt med både humor og fast hånd, der går på tværs af både tid, epoker og univers. Alt holdt sammen af den usynlige Trækopfugls evindelige flagrende skrig.

For mig er denne roman et langt metaforisk psykologisk mesterværk, der uden fagkundskabens tendens til at gøre stoffet kedeligt og tørt, i stedet gør mig klogere på, hvad det vil sige at være menneske ved anvendelse af fiktionens værktøjer. Romanen. Præcis som vores egen Kirkegaard mestrer det.

De 27 timer og 53 minutter har ikke været et sekund for meget.

16-02-2020

🌺🌺🌺

Daniel Kehlmanns "Die Vermessung der Velt". ("Opmålingen af Verden")

Rowohlt Taschenbuch Verlag 2008.

Jeg læste den på originalsproget tysk, men Kehlmanns bøger er oversat til dansk. 

Kehlmanns roman er en begavet beskrivelse af to af Tysklands berømte genier, Carl Friedrich Gauss (matematiker og astronom) og Alexander von Humboldt (Naturvidenskab) og giver samtidig et præcist billede af samtiden. Den er både lærerig, rørende og sjov. Jeg har ingen anelse om de to mødte hinanden i virkeligheden, og romanen er da også en blanding af fiktion og historie hvor karaktererne står knivskarpt.

 

 

 

09-02-2020

🌺🌺🌺🌺🌺

Min første bog på forårslæselisten er, (ja, ja, jeg ved godt det ikke helt er forår endnu 🎋:)) men mens jeg venter på, at det skal blive rigtigt forår, så kan jeg lige begynde på læselisten) :) "Nogenlunde på størrelse med universet" af Jón Kalmar Stefansson. (Baltzer og CO) Oversat til dansk af Kim Lembek. 

Jeg ler, jeg græder og jeg famler mig frem og ind i teksten, til jeg sidder som naglet fast. Det er en stor fortælling om vrede, sorg og kærlighed og en hel masse mere. Poetisk skrevet på en måde, der minder mig om Tomas Transtõmer

 

 

 

02-02-2020

Der var gået alt for længe mellem at jeg fik læst- og genlæst de bøger, jeg gerne ville. I november sidste år satte jeg mig ned og lavede en vinterlæseliste. DET har gjort en stor forskel.

Nu har jeg læst den sidste bog på min vinterlæseliste. som den kom til at se ud, efter at jeg fik mange gode forslag til udvidelse. Det har været så skøn en tid, hvor jeg i ånden har rejst i Rusland, Frankrig, Danmark, Island, Japan, Øst/vesttyskland, England, USA, Iran og Norge. Jeg har beksrevet nogle af oplevelserne undervejs. Alle har været bøger, jeg er glad for at have læst. 

Men highlinere som Jon Fosse, Haruki Murakami samt de store klassikere, Tolstoj, Dostovjevski, Pontoppidan på listen, har sat et varigt aftryk i mig på grund af deres unikke form og fortællekunst så historie og karakterer står knivskarpe frem. Salman Rushdie er også en af dem. 

Desuden har det været en på mange måder ny oplevelse at genlæse gamle klassikere med den alder, jeg nu har nået. :)

Samtidig har det nye bekendtskab med Einar Már Guðmonssons humor- og fortællekunst, været så herligt, at jeg har grinet mig gennem det meste af "Islandske Konger", fordi han beskriver menneskene med en kærlig men fast hånd. Men jeg fik også hele tiden flashback til sådanne "konger" fra en periode i mit liv, hvor jeg boede i en større jysk provinsby. Lige under overfladen med det "charmerende", pengelugten, de dyre biler, magten, lå tragedien, alkoholismen, volden, bedraget og tråde tilbage til en hård opvækst.

I øvrigt fik jeg også lyttet mig gennem "Det Nye Testamente". For at kunne følge med i debatter. Det var godt at få frisket op, hvad det egentlig er, der står i den del af biblens fortælling.

Ud fra den gode erfaring har jeg nu også lavet en forårslæseliste:

FORÅR 2020:

1."Ulysses": James Joyce (lydbog)

2."Nogenlunde på størrelse med universet": Jón Kalman Stefánsson

3."At koge Bjørn": Niemi

4."Trækopfuglenes Krønike": Haruki Murakami

5."Doktor Faustus": Thomas Mann

6."Enten Eller": Kierkegaard

7."Alt bliver oplyst": Jonathan Safran Foer

8."Kvinde på flugt fra meddelelse": David Grossman

9."Elephant´s Journey": JosSørené Saramago

10."Min geniale Veninde": Elena

11."The Master and Magarita": Mikhail Bulgakov

12."Moder Syvstjerne": William Heinesen

13."Die  Vermessung der Welt": Daniel Kehlmann 

14."Den Ukendte Hustru": Leif Davidsen

15."Førkrigstid" af Kirsten Thorup

 NOGLE AF DE BØGER JEG LÆSER, VIL SKRIVE EN ANMELDELSE OM OG UDDELE 🌺🌺🌺🌺🌺