SINDETS EKKO

Ridende på revlernes rygge

griber jeg 

efter sindets 

forandring

Afventer budskab mellem

lys og mørke 

hver for sig

I èn og

med hinanden

Demeters fingre

den si hvori

vished og tanke skilles mellem

frem og tilbage 

Tilbagelænet kærtegn 

så let på flankens blanke skind

til ekko 

af et ekko 

af et ekkos troldbundne tale 

om åbenbar kærlighed 

Vandfaldets stænk af

uendelig tid

Tillid til det jordskælv 

der vil komme

Østenvindens lussing slår

mod bølgens kind 

til latter drukner i sandet 

Troløse spejle 

holder sindet for nar 

 

Min vogter, min våge

Ikke et øjeblik kan undværes

for så ville det ikke længere være vores helhed

 

3)

SINDET VANDRER

Vinterstorm breder sine vinger ud

ser til fra gustent ansigt

Tanken forstår

træder til side             

Sindet rejser mellem skygger 

Vender tilbage                                                     

Lyset svæver frit                                                              

Dagens tælling lægger sig

til ro blandt

gravide tuers marehalmshår

Ildfluer danser

Der står barndommens hus med

sine nedgroede vægge                               

sidder fast på en varm sommerdag 

Bred himmel holder nænsomt 

om synkende mågekald 

mens tid møder tid 

fra tid til anden 

blik møder blik forbi orkanens øje

Hånds hvælving over vulva

suk sænker til ro

Nu vågner dagen med et skrig

Østenvinden kaster skum på blyfarvet spejl                    

Tilbage står

indpakket stilhed

Bølger som dansende heste 

 

Jeg føler mig fremmed i din stue

Den har en underlig tavshed                   

Som stilhed før mørket

   

4) 

HVÆLVING

Stormvinger

ser til

sindet rejser

skygger tilbage

som lys

dagens tælling     

gravide tuer

danser fluer

 barndommens

grovæg

mågesynk

tid fra tid

blik forbi blik

øje forbi

 hvælving over

sænker ro

vågner dagen

kaster bly

stilhed

dønning

døende

bølgeheste

 føler stue

tavshed

mørket

 

5)

SINDET ANKOMMER

Alder forklædt som drømmeprins

trækker i de tomme sko 

rejser til 

hvor ingen kommer tomhændet tilbage                      

Her er ingen grænser told og politi               

kun sprøde splashlyde                             

Søens hjerteslag                                                              

fortæller der er liv

Rustent landskab kysser dagen 

frem

Optrævlet mørke hænger

tilbage

Skønheden gemmer sig i svanens hals

livet er en listig  kælling

To bølger mødes

fletter skum

Forskudte fuglevinger

flyver hjem på

trods

Indpakket i engblommers vibrerende kroner

slider jeg mig løs og går 

 

Jeg må være der når 

kroppens erindring vågner