SINDETS EKKO
Møde med døden, en rejse mod livet.
BILLEDDIGTE
1) Britta Helbek
2) Britta Helbek
3) Britta Helbek
4) Britta Helbek/Ole Halskov Hansen
5) Britta Helbek
1)
ODE TIL LIVET
Jeg ankommer til hvor
livet lægger sig langs horisonten
Genskind fra bølge spejler
sig i sig selv, drikker
aftenluft til rødmende himmel
Foden synker
så smukt der synges fra
kantens dybgrønne længsel
Døden trækker vod
i det oprørtes hav
får selvets ror til at svinge
Havside Bjerge skærmer
landskabet af, beordrer
lyset til ro i sin skygge
Opråb fra dybet
går i rette med
tankens flugt
farveformationer på skrænten
En tone river sig løs
flyver med halvdrukne måger
Rastløs vind rusker huset itu
bytter rundt mellem
kendte og ukendte steder
Nyfødt svæver jeg
langs horisonten
Jeg må af sted
for at finde de ubrugte dage
2)
SINDETS EKKO
Ridende på revlernes rygge
griber jeg
efter sindets
forandring
Afventer budskab mellem
lys og mørke
hver for sig
I èn og
med hinanden
Demeters fingre
den si hvori
vished og tanke skilles mellem
frem og tilbage
Tilbagelænet kærtegn
så let på flankens blanke skind
til ekko
af et ekko
af et ekkos troldbundne tale
om åbenbar kærlighed
Vandfaldets stænk af
uendelig tid
Tillid til det jordskælv
der vil komme
Østenvindens lussing slår
mod bølgens kind
til latter drukner i sandet
Troløse spejle
holder sindet for nar
Min vogter, min våge
Ikke et øjeblik kan undværes
for så ville det ikke længere være vores helhed
3)
SINDET VANDRER
Vinterstorm breder sine vinger ud
ser til fra gustent ansigt
Tanken forstår
træder til side
Sindet rejser mellem skygger
Vender tilbage
Lyset svæver frit
Dagens tælling lægger sig
til ro blandt
gravide tuers marehalmshår
Ildfluer danser
Der står barndommens hus med
sine nedgroede vægge
sidder fast på en varm sommerdag
Bred himmel holder nænsomt
om synkende mågekald
mens tid møder tid
fra tid til anden
blik møder blik forbi orkanens øje
Hånds hvælving over vulva
suk sænker til ro
Nu vågner dagen med et skrig
Østenvinden kaster skum på blyfarvet spejl
Tilbage står
indpakket stilhed
Bølger som dansende heste
Jeg føler mig fremmed i din stue
Den har en underlig tavshed
Som stilhed før mørket
4)
HVÆLVING
Stormvinger
ser til
sindet rejser
skygger tilbage
som lys
dagens tælling
gravide tuer
danser fluer
barndommens
grovæg
mågesynk
tid fra tid
blik forbi blik
øje forbi
hvælving over
sænker ro
vågner dagen
kaster bly
stilhed
dønning
døende
bølgeheste
føler stue
tavshed
mørket
5)
SINDET ANKOMMER
Alder forklædt som drømmeprins
trækker i de tomme sko
rejser til
hvor ingen kommer tomhændet tilbage
Her er ingen grænser told og politi
kun sprøde splashlyde
Søens hjerteslag
fortæller der er liv
Rustent landskab kysser dagen
frem
Optrævlet mørke hænger
tilbage
Skønheden gemmer sig i svanens hals
livet er en listig kælling
To bølger mødes
fletter skum
Forskudte fuglevinger
flyver hjem på
trods
Indpakket i engblommers vibrerende kroner
slider jeg mig løs og går
Jeg må være der når
kroppens erindring vågner
Seneste kommentarer