WEBSHOP
Da Forlaget Lauritz er lukket, kan du ikke i øjeblikket købe de fysiske udgaver af Pigen fra Stettin og KÆRE HENNING hos boghandlerne . I stedet kan du købe af restlager her. E-bøger samt lydbøger forhandles stadig hos boghandlerne online.
Her er for eksempel et link til L&R digitale platform:
https://www.lrdigital.dk/soeg/?bookType=0&languageCode=dan&query=Britta%20Helbek&sort=0
Ved køb af begge bind: Pigen fra Stettin får du rabat.
"I morges græd vi sammen på badeværelset. Jeg i frustration og angst over alt det, som har ramt os, og som gør mig så afmægtig. Hvem kan forestille sig, hvordan det er på få timer at opleve en af sine kære blive forvandlet fra at være et menneske som alle andre til pludselig at fremstå som et hjælpeløst individ? For ikke at tale om det chok det er, pludselig at mærke at du kan dø fra mig, og samtidig så tydeligt kunne se i dine øjne, at du er der – lige inde bagved. Du mærker, du fornemmer, men du forstår ikke, hvad der sker."
Pigen fra Stettin 1
Pigen fra Stettin 1
Året er 1931 i byen Stettin i Tyskland, der er 'på knæ' efter første verdenskrig, mens Hitlers regime vinder frem. Denne første del af romanen omhandler tidsperioden 1931-1942. Madalina er seks år gammel, da hendes far dør. Hun lever i en ganske almindelig tysk familie, der skal have en hverdag til at hænge sammen på godt og ondt med afsæt i de dagligdags, de kulturelle, de sociale og de politiske vilkår, der er i spil. Både i familien og omkring dem. Forhold, der på hver sin måde har afgørende indflydelse på Madalinas udvikling, liv og valg, mens hun vokser til. Romanen er skrevet på baggrund af samtaler med forfatterens egen mor og en nu afdød moster, med en blanding af fiktion og virkelige hændelser. Samt med inspiration fra forfatterens tidligere arbejde, hvor hun har mødt mange skæbner, der, den dag i dag, til forveksling ligner Madalinas. Stettin blev næsten udslettet under De Allieredes tæppebombninger under sidste del af anden verdenskrig og indlemmet i Polen efter krigens afslutning.
Pigen fra Stettin 2
Pigen fra Stettin 2
Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.
Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.
BILLEDSKABT: FORLAGET ATTIKA
BILLEDSKABT: FORLAGET ATTIKA
Ragna bliver født ind i en temmelig kompliceret familie i Norge i begyndelsen af 1950’erne. I løbet af sine syv første leveår må hun kæmpe en stædig kamp for accept og kærlighed – særligt fra sin mor, der helst vil kontrollere alt omkring sig. Det er ikke let for hende at finde fodfæste i tilværelsen. Da hun mange år senere selv venter barn, begynder der igen at dukke minder op fra barndommen, og Ragna må kæmpe for at gøre sig fri af dem og lade fortid være fortid.